Gennem det seneste år har vi set stærkt stigende priser på såvel elektricitet som på naturgas. Prisstig-ningerne er drevet af faktorer, som vi ikke har indflydelse på i Danmark. Det styres af forhold uden for landets grænser. Disse forhold er eksempelvis, hvor meget vand der findes bag dæmningerne i de nor-ske og svenske vandkraftværker, prisen på CO2-kvoter, prisen på naturgas og naturgaslagrenes størrelse i Europa.
Uanset hvad, er konsekvensen, at markedsprisen på elektricitet det seneste år er steget fra knap 35 øre/kWh til nu mere end 1,25 kr./kWh - begge beløb inklusive moms.
For en familie med et årsforbrug på 4.000 kWh, er der tale om en årlig elprisstigning på 3.500 kroner inklusive moms.
Firedobbelt stigning
For naturgas ser vi et tilsvarende, skræmmende billede.
Den 29. januar 2021 var markedsprisen på naturgas helt nede på 1,81 kr./m3.
I dag den 29. september er prisen steget til 7,26 kr./m3. Dette er en prisstigning på mere end en faktor 4 kun otte måneder senere.
Historisk skal vi helt tilbage til energikriserne i 1973 og 1979 for at finde tilsvarende prisstigninger på energi.
Da vi står foran varmesæsonen med naturligt øget forbrug af både elektricitet og naturgas, tyder intet på, at det høje prisniveau vil falde foreløbigt.
Det politiske klimamål om at reducere udledningen af CO2 med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990 forudsætter en større og større elektrificering af samfundet (udfasning af naturgas) - og dermed et større og større elforbrug.
Et voksende elforbrug kan betyde et generelt højere prisniveau for elektricitet, end det vi hidtil har set. Måske er det forsmagen på fremtiden, vi ser her og nu?
Men hvad kan man som forbruger gøre for at reducere risikoen for meget store, stigende omkostninger til opvarmning af sin bolig?
Fjernvarme er en realistisk og mulig løsning mange steder i landet.
Fjernvarme - langt ud i fremtiden
Fremtidens fjernvarme vil være baseret på såvel de teknologier, der var kendt i går. Det er eksempelvis solvarme, overskudsvarme fra affaldsenergianlæg, varme fra kraftvarmeværker baseret på bæredygtig biomasse og overskudsvarme fra industrivirksomheder.
Disse teknologier suppleres allerede i dag med at udnytte overskudsvarme fra datacentre, grundvands-boringer, havvand og spildevand.
Og i morgen kan vi føre nye teknologier på listen: Yderligere geotermi, udnyttelse af overskudsvarme fra ”CO2-fangst” fra skorstenene af de store, nuværende CO2-udledere (affaldsenergianlæg, biomassefyrede kraftvarmeværker og store industrivirksomheder) samt udnyttelse af overskudsvarme fra PtX-fabrikker (Power to X).
Fremtidens fjernvarme vil således opsamle det danske samfunds overskudsvarme – selv ved lav temperatur. Denne ressource ville uden et velfungerende fjernvarmesystem gå tabt for samfundet.
Men endnu vigtigere er, at den enkelte forbruger ved at tilslutte sig fjernvarmesystemet får en sikker varme, fordi varmeproduktionen er baseret på en række forskellige teknologier. Varmen er ikke bundet op på elektricitet alene. Det vil reducere sårbarheden over for stærkt stigende energipriser væsentligt.
Så selv om vi i dag er bekymrede over de høje priser på elektricitet og naturgas, ligger løsningen for boligopvarmning lige for vores fødder. Fjernvarme er en nærliggende og robust mulighed for mange borgere.
Lars Gullev
Direktør, VEKS