I april 2021 blev EU’s medlemslande og EU Parlamentet enige om, at reducere udledningen af CO2 med 55% i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Uagtet det var en lang, kompliceret proces at blive enige om et fælles mål - et grønt EU -, var det nok den enkleste del af processen.
Her i foråret 2022 er det blevet alvor og diskussioner er allerede begyndt - kan grønt gradbøjes?
Umiddelbart ville man ikke synes det var muligt, men der blev den 2. februar 2022 i EU skabt alvorlig, berettiget tvivl om, hvad der er grønt. Som et led i EU’s handlingsplan for en grønnere og renere økonomi, indfasede EU-kommissionen et nyt klassifikationssystem (taksonomien), der skal sikre en ensartet identifikation af grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer på det europæiske marked.
Den 6. juli 2022 konfirmerede EU-parlamentet så Kommissionens beslutningen fra februar 2022.
Stor usikkerhed
Men hvad er problemet med taksonomien?
Problemet er, at der nu for den store befolkning er skabt stor usikkerhed og uklarhed om, hvad bæredygtighed er. Hvad er sorte eller grønne brændsler - og grønne teknologier?
EU-parlamentet har nu givet det grønne stempel til såvel naturgas som atomkraft - og dermed igangsat en proces, hvor ”grøn” og ”sort” i energisproget ikke mere er entydige.
- Afbrænding af stenkul udleder mindre CO2 end afbrænding af brunkul - men gør det stenkul til et grønt brændsel? Nej - stenkul er fortsat et ”sort, fossilt brændsel”.
- Afbrænding af olie udleder mindre CO2 end afbrænding af stenkul - men gør det olie til et grønt brændsel? Nej - olie er fortsat et ”sort, fossilt brændsel”.
- Afbrænding af naturgas udleder mindre CO2 end afbrænding af olie - men gør det naturgas til et grønt brændsel? Nej - selv om ordet ”naturgas” signalerer et produkt fra naturen, forbliver naturgas et ”sort, fossilt brændsel”.
Uperfekte løsninger
Når EU-parlamentet har klassificeret atomkraft og naturgas som grønne teknologier/brændsler, er begrundelsen, at det i en overgangsperiode er nødvendigt at acceptere uperfekte løsninger for at nå målsætningen om klimaneutralitet i EU senest i 2050.
Andre giver udtryk for, at der her er tale om reel ”greenwashing”. At der sendes et helt forkert signal til investorerne.
Taksonomien vil fremme investeringer i teknologier, der er problematiske for både klima og miljø; investeringer, der begrænser vore handlemuligheder i den grønne omstilling mange år frem i tiden.
Med indførelsen af taksonomien er man - sat på spidsen - gået fra en videnskabelig baseret standard til en politisk standard for, hvad grønne, miljømæssigt, bæredygtige investeringer er.
En væsentlig udfordring vil være, at hvis man i fremtiden vælger at lægge sin pension over i grønne investeringer, risikerer man, at en del af pengene går til naturgas eller atomkraft. Naturligvis medmindre pensionskassen specifikt skilter med, at en investering kun går til vedvarende energikilder.
Det åbner porten for, at penge, der ville være gået til reel vedvarende energi - som eksempelvis vindmøller og solceller -, anbringes i naturgas og atomkraft, hvilket gør det meget vanskeligt for den europæiske forbruger at investere bæredygtigt.
Hvor efterlades fjernvarme i det grønne/sorte lys?
Fremtidens fjernvarme vil primært være baseret på at udnytte overskudsvarme fra datacentre og øvrige industrier, CO2-fangst, fra PtX-fabrikker og fra affaldsenergianlæg. Derudover varme fra hav- og spildevandsvarmepumper, fra geotermianlæg, fra elkedler samt fra kraftvarmeværker baseret på bæredygtig biomasse. Alt i alt grønne, bæredygtige teknologier, der enten udnytter de energiressourcer i samfundet, som uden et velfungerende fjernvarmesystem ville være tabt for samfundet - eller teknologier baseret på bæredygtige brændsler.
I den verden er der ikke tvivl om, hvad der er grønt eller sort.
Lars Gullev, VEKS' direktør