Det geotermiske demonstrationsanlæg ved Margretheholm, Amagerværket bidrager i dag med et par procent af den samlede varmeproduktion til VEKS.
Mindsker CO2-udledningen
Geotermisk varme kan betyde en væsentlig reduktion i fjernvarmens CO2-udledning til miljøet. Afhængig af forholdene i undergrunden og den endelige anlægsudformning, vil det være muligt at reducere CO2-udledningen for den del af den eksisterende produktion - der fortrænges af varmen fra geotermianlægget - til mellem halvdelen og en fjerdedel. Et af de afgørende parametre bliver den økonomiske rentabilitet i geotermiprojektet.
Efter et par års drift vil HGS baseret på erfaringerne fra demonstrationsanlægget tage beslutning om eventuel etablering af yderligere geotermianlæg i det storkøbenhavnske område.
73 0C op - 17 0C retur
Inden anlægget blev officielt indviet i maj 2006 gik flere års etableringsfase: Fra seismiske undersøgelser over boringer i 2,7 km. dybde til bygning af landanlægget. Der opstod undervejs i processen en række ikke mindst geologiske udfordringer, som forsinkede projektet.
Forudsætningerne for det geotermiske projekt med hensyn til tryk og temperaturer har vist sig at holde. Produktionsboringen henter vand op med en temperatur på ca. 73 0C, der via varmevekslere og varmepumper bliver omdannet til fjernvarme, som sendes ud på Københavns Energis distributionsnet på Amager. Når man har udnyttet energien i geotermivandet sendes det via injektionsboringen retur til undergrunden med en temperatur på ca. 17 0C.
Geotermisk varme
Et geotermisk anlæg udnytter varmt vand fra undergrunden, som er opvarmet af jordens indre. Temperaturen i den danske undergrund stiger i dybden med ca. 25-30 °C pr. km. Der skal således bores ned til mellem 2 og 3 km for at kunne finde tilstrækkeligt varmt vand - i modsætning til områder med vulkansk aktivitet som for eksempel findes på Island, hvor det varme vand findes ved jordoverfladen. Ud over at vandet skal have en tilstrækkelig høj temperatur, er det tillige nødvendigt, at der findes lag i undergrunden med gode vandledende egenskaber. Disse lag bliver generelt mere "tætte" jo dybere man kommer ned, hvilket gør det vanskeligt at udnytte vandet. Der er dog mulighed for at finde enkeltlag, hvor tætheden er tilstrækkelig lille til, at vandet kan pumpes ud af formationen. Temperaturen stiger med dybden, men det gør boreomkostningerne og pumpeomkostningerne for at få vandet op til overfladen også.
I korte træk er processen i det geotermiske anlæg, at 73 °C varme vand pumpes op til overfladen, varmen udvindes til fjernvarme og det afkølede vand sendes retur til undergrunden i en anden boring. Udvindingen af det varme vand fra undergrunden sker ved, at det sendes gennem en varmepumpe, der øger temperaturen på vandet til eksempelvis 100 grader. Denne varmepumpe kan enten drives elektrisk eller med varme ved en højere temperatur i en såkaldt absorbsionsvarmepumpe.
Geotermisk varme betragtes som vedvarende energi, selvom lageret af det varme vand på meget langt sigt falder i temperatur. Vandet i det underjordiske reservoir vil dog blive genopvarmet, da det er jordens indre, der står for opvarmningen.
Partnerne bag
Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) består foruden VEKS af CTR og HOFOR.
HOFOR driver geotermivandsanlægget og varmepumeanlægget.