– Budskabet er, at VEKS nu i fællesskab med kunderne, fjernvarmeselskaberne, har lagt grunden for et tæt samarbejde om langsigtet planlægning og udvikling, konstaterer vicedirektør Morten Stobbe.
De nye varmeleveringsaftaler er grundlaget for hele VEKS’ forretning. Og aftalernes mål? Aftalerne sikrer, at vi kan fortsætte den grønne omstilling samtidig med, at vi fastholder forsyningssikkerheden og opnår den lavest mulige varmepris. Aftalerne bygger på gensidig indsigt og involvering – også til fremtidige investeringer i VEKS-området, uddyber Morten Stobbe
Aftalerne er klar, men afregningen sker først fra 1. januar 2022.
Tæt samarbejde
Tiden var løbet fra de gamle varmeleveringsaftaler, og alle parter var enige om, at der skulle udarbejdes et helt nyt aftalekompleks. Det sker ikke over en dag, og der har været flere tilløb til nye varmeaftaler. Fra opstart af nærværende forhandlingsforløb til færdiggørelse tog cirka 2½ år - for at opnå enighed mellem VEKS og gruppen af forhandlere på fjernvarmeselskabernes vegne. Det tætte samarbejde har naturligvis omfattet parternes respektive advokater, som også har påvirket indholdet.
Varmleveringsaftalerne omfatter alene den varme transmissionsselskabet VEKS sælger til fjernvarmedistributionsselskaberne, og ikke VEKS’ øvrige aktiviteter - VEKS Produktion og VEKS Distribution. Aftalerne løber til udgangen af 2029, men der er aftalt et pitstop inden for de næste fire år, hvor centrale elementer skal genforhandles.
Lokal produktion
Et hovedelement i de nye aftaler er en model, som motiverer det lokale fjernvarmeselskab til at finde overskudsvarme - særligt varmeproduktion om vinteren, når der er behov for varmen. – Kort sagt går selskaberne på jagt lokalt efter udnyttelse af lokale vedvarende energikilder, hvilket er et banebrydende nyt princip, hvor vi alle samler til hobe, påpeger Lars Gullev. Det øger den lokale medbestemmelse, fordi man også er med til at påvirke sin egen lokale fjernvarmepris.
– Parterne var enige om et loft på 15% lokal produktion her og nu, for at vi ikke udhuler de store kraft-varmeblokkes økonomi, og for at tilgodese de fjernvarmeselskaber, som ikke har mulighed for lokal varmeproduktion, fortæller Morten Stobbe. Så længe vi holder os under loftet er det til gavn for hele VEKS-fællesskabet, at der etableres lokale grundlastanlæg. Dels sparer vi investeringer i ny kapacitet på længere sigt, dels kan den lokale grundlast på kort sigt fortrænge den dyreste varmeproduktion i VEKS’ system. Procentsatsen øges to år, før den første af de centrale kraftværksblokke skal udfases. Aftalen åbner også for, at VEKS kan indgå aftaler om at etablere eller købe varme fra lokal produktion hos distributionsselskaberne ud over loftet på 15%. Dette kunne være lokale energikilder, fx større datacentre.
Øget indflydelse
Ønsket er tillige at udvikle den gensidige tillid parterne imellem. Det sker blandt andet ved at styrke VEKS Kundeforums rolle ved indsigt og tæt dialog i forbindelse med komplekse beslutninger. VEKS’ ansvar som transmissionsselskab er at sikre den fremtidige kapacitet, og derfor bliver et centralt diskussionsemne i Kundeforum ”Hvor skal varmen komme fra?”
Kundeforums rolle er blandt andet formaliseret ved at oprette et Plan- og Udviklingsudvalg, som består af administrative medarbejdere fra syv selskaber - store som små - udpeget af Kundeforum, foruden VEKS’ direktion.
Det nye udvalg bliver et samarbejdsorgan, som diskuterer VEKS’ nye projekter og aktiviteter, som vedrører teknik, økonomi, lokale overskudsvarmeprojekter, varmelagerprojekt, VEKS’ overskudsvarmeprojekter såsom CP Kelco samt ikke mindst, hvor der forventes nye fjernvarmeområder i form af naturgaskonverteringer.
Genforhandlingsprocessen
Så snart underskrifterne er i hus, bliver genforhandlingsprocessen skudt i gang, hvor VEKS og fjernvarmeselskaberne i løbet af 2021 fastlægger en køreplan for selve forhandlingsforløbet i 2022. De fremtidige forhandlinger afventer blandt andet resultaterne af FFH50 (Fremtidens Fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet 2050), samt at der i løbet ad 2022 formentlig er skabt større klarhed om rammene for den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren.
Aftalerne respekter i høj grad afskrivningsperioden for eksisterende investeringer, men parterne skal finde en løsning for fremtidige investeringer i ny produktionskapacitet, når de store kraftvarmeværker skal erstattes af ny kapacitet. Varmepumper til fjernvarme er eksempelvis kendetegnet ved at have høje investeringsomkostninger og lave driftsomkostninger, nu hvor elafgifterne er reduceret. Genforhandlede aftaler skal kunne håndtere disse nye typer anlæg.
– Alt i alt har vi med aftalerne opnået en model, som kommer fællesskabet til gode, men også åbner for lokal foretagsomhed - på den lange bane, slutter Lars Gullev