I august var der genbesøg af en tjekkisk delegation, som søgte inspiration til grøn omstilling. Kontakten opstod som følge af, at VEKS deltog i DBDHs eksportfremstød for dansk fjernvarmeteknologi til Prag i efteråret 2021. I den forbindelse besøgte man blandt andet selskabet CEZ, Energotrans, der står for 66% af Prags fjernvarmeforsyning, hvis produktion er baseret på kul.
Væk fra kul
– Tjekkiet ligger jo midt i Europa, og er desværre ikke lige så begunstiget som Danmark, hvor vinden efterhånden fylder meget i vores elproduktion. Derfor er det ikke ”bare lige” at omlægge fra kul, fortæller direktør Lars Gullev, som var vært for besøget og tilrettelæggelsen af programmet.
Den korteste vej til at reducere CO2-udledningen er at omlægge fra kul til naturgas. Dette er grundet Ukraine-krigen problematisk her og nu, men ikke mindst også fordi den tjekkiske naturgasinfrastruktur alene er designet til forsyning fra øst. Derfor kræver en omlægning til naturgas, at der anlægges nye ledninger med forsyning fra vest.
– Derfor var delegationen meget interesseret i, hvordan de kan blive bedre til at udnytte lokale energi-ressourcer, som faktisk ligger lige for deres fødder. De overvejer fx at etablere et nyt affaldsenergianlæg; anlæg der kun findes fire af i hele Tjekkiet, forklarer Lars.
Affald er en ressource
Delegation fra CEZ, Energotrans med bestyrelsesformand og CEO Miroslav Krpec i spidsen havde derfor to helt konkrete punkter på dagsordenen, dels et besøg på ARC (Amager Bakke), dels et besøg hos VEKS for at blive klogere på, hvordan man etablerer et varmelager.
Affaldsenergianlægget Amager Bakke
Delegationen blev velvilligt vist rundt på hele ARCs anlæg fra affaldsmodtagelse til udsigtsplatform med strålende udsigt over hele København - med en interessant efterfølgende diskussion af teknologien bag anlægget.
Varmelager
Delegationen besøgte den efterfølgende dag VEKS‘ hovedsæde i Albertslund. Gæsterne fik en grundig både teknisk, men også organisatorisk gennemgang af aspekterne ved at opføre det 70.000 m3 store varmelager i Høje Taastrup. Anlægget er netop nu i den sidste del af anlægsfasen.
– Vi lagde meget vægt på, at offentlige forsknings- og udviklingsmidler via EUDP har været stærkt med-virkende til, at vi gik i gang med projektet, understreger Lars.
Desuden vakte modellen til at organisere og finansiere varmelageret opsigt. Syv parter - tre affaldsenergianlæg, to konventionelle kraftvarmeværker samt to fjernvarmetransmissionsselskaber - blev forud for kontraktunderskrivelsen enig om, hvordan den samlede anlægsinvestering på 75 mio. kr. skulle deles mellem parterne. Nøglen til fordelingen af anlægsinvesteringen var beregning af den økonomiske fordel, som hver enkelt part driftsmæssigt ville have efter etableringen af varmelagret. Så enkelt kan en aftale formuleres - men det krævede langvarige forhandlinger er blive enige om fordelingsnøglen.
– Her kan vi noget helt specielt i Danmark. Ord som gennemsigtighed i beregninger og tillid mellem forhandlingspartnerne kommer man nok ikke udenom. Det var motiverende tale for delegationen, slutter Lars.