Af Lars Gullev, VEKS’ direktør
Hvornår og hvordan opstod mon de første tanker om VEKS?
Starten ligger tilbage i 1979 - det vil sige tilbage til den anden energikrise i 1970’erne og før vedtagelsen af den første Varmeforsyningslov i Danmark.
Her havde Handelsministeriets ”Varmeplanudvalg” i sin områdeafgrænsningsrapport fremhævet Vest-egnskommunerne som velegnede for en fremtidig kraftvarmeforsyning – eller som det blev forklaret ”en fjernvarmeforsyning fra kraftværkernes produktion af overskudsvarme”.
Ja - det er mange år siden.
Bülow-udvalget
Otte såkaldte ”Roskildefinger-kommuner” - Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Roskilde, Rødovre og Vallensbæk - indledte et samarbejde for at planlægge deres fremtidige fjernvarme-forsyning baseret på kraftvarme.
Resultatet af arbejdet blev præsenteret i en statusrapport i sommeren 1980. De fire ”Køgebugt-kommuner” - Ishøj, Greve, Solrød og Køge - gennemførte et tilsvarende planlægningsarbejde.
Enslydende krav fra alle 12 kommuner til de centrale myndigheder var, at man efterlyste dels faste retningslinjer i form af varmeplandirektiver, dels hvor man skulle placere fremtidens kraftvarmeværker i hovedstadsområdet.
Og dette skete godt ti år, før Amagerværkets blok 3 og Avedøreværkets blok blev sat i drift!
For at komme videre i udredningsarbejdet nedsatte energiminister Poul Nielsson i 1981 en arbejdsgruppe ”Bülow-udvalget”. Udvalget konkluderede, at det var hensigtsmæssigt at fjernvarmeforsyne hovedstadsområdet - dog opdelt i Centralkommunerne (det der senere blev til CTR) og Vestegnskommunerne (senere VEKS).
Vi vil selv
Og det blev for alvor startskuddet for en diskussion: Det fremtidige kraftvarmeværk skal levere fjernvarme til kunder i hele hovedstadsområdet, men hvor skal det ligge? Vestegnskommunerne argumenterer for, at det skal placeres på Avedøre Holme, mens Centralkommunerne fastholder, at værket skal ligge på Amager.
Vestegnskommunerne går så langt som til at stille et ultimativt krav om, at hvis værket ikke placeres på Avedøre, vil de ikke garantere, at kommunerne overhovedet udlægger områder til fjernvarme. Det med-deles energiministeren.
Situationen er noget låst.
Elkraft, der skal opføre det fremtidige kraftvarmeværk, vil ikke træffe anlægsbeslutning, før der er sikkerhed for de investeringer, der skal foretages på værket for at producere fjernvarme - og som skal dækkes af varmesiden.
Vestegnskommunerne vil omvendt ikke indgå en aftale om hæftelse for investeringer, så længe det er uafklaret, hvor det fremtidige værk skal ligge: Avedøre Holme eller Amager?
Vi kan selv
I løbet af sommeren 1982 afklares meget i forhold til placering af værket – afklaringen er så tydelig, at Vestegnskommunerne den 6. september 1982 på et konstituerende bestyrelsesmøde stifter ”Det fælleskommunale Planlægningsselskab for kraftvarmetransmission fra et kraftvarmeværk på Avedøre Holme”.
Ja - selskabet har lige fra starten være kendt for et langt navn… Det blev efterfølgende ændret til ”Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S” – det vi i dag kender som VEKS.
Vi skal imidlertid godt tre måneder frem i tiden til den 14. december 1982, før Elkraft beslutter at opføre to kraftværksblokke: Amagerværkets blok 3 og Avedøreværkets blok 1.
Og så kunne etableringen af VEKS for alvor tage fart.
Grangiveligt en vanskelig fødsel. Men det er samtidig et godt eksempel på, hvordan pragmatisk, dansk tankegang baner vejen for, at udnyttelsen af kraftvarme i hovedstadsområdet overhovedet blev til noget. Metoden var altså dengang, at ét fremtidigt kraftvarmeværk i hovedstadsområdet blev ”kløvet” i to enheder - én på Amager og én på Avedøre Holme.
Udfaldet blev som bekendt et stort sammenhængende fjernvarmesystem, der i dag er kendt langt uden for landets grænser for effektivitet, fleksibilitet og bæredygtig fjernvarme.