Lars Gullevs indlæg primo september (også på kinesisk) til
“Expert panel on energy efficient district heating” - arrangeret af Energistyrelsen.
I efteråret 2017 startede Energistyrelsen et dansk/kinesisk varmeplanlægningsprojekt i byen Tongchuan, Kina.
Pålidelige data
– Opstarten var at tage imod et hold kinesiske gæster på Køge Kraftvarmeværk. Næste skridt var, at jeg sammen med professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet trådte ind i projektets ”expert group”, fortæller direktør Lars Gullev.
Den danske projektleder i Kina er John Tang, der pt. har orlov fra Dansk Fjernvarme.
Energiforbrug og -effektivitet
Når man har arbejdet med varmeplanlægning i Danmark hentes data om eksempelvis bygningsareal forholdsvis enkelt i et dataregister. Så enkelt er det ikke i Kina, hvor det er meget vanskeligt at få adgang til pålidelige bygningsdata.
Energiforbruget i de enkelte bygninger er fx vanskeligt at bestemme nøjagtigt. Det er ikke ualmindeligt, at man kun kender det samlede energiforbrug for et anseeligt boligkompleks med flere bygninger med interne varmenet.
Af samme grund kender man hverken fordelingen af energiforbrug i bygningerne eller ledningstabet – Det giver unægtelig nogle udfordringer, når vores opgave er at sætte fokus på energieffektivitet hos slutkunden. Fordelingsmåler på radiatorer eller energimåler for hele lejligheden er heller ikke særlig udbredt, bemærker Lars Gullev.
Kraftigt incitament
Er energieffektivitet ikke på dagsordenen? JO! Hvorfor så ikke varmemålere i hver enkelt lejlighed? Ting tager tid!
Fokus på energieffektivitet er slået igennem i Tongchuan - men alene i forhold til elektricitet. Tariffen er fastsat, så man for de første 2.000 kWh/år betaler x kr./kWh. Op til 2.500 kWh/år betales x+10% kr./kWh og for forbruget over 2.500 KWh/år er prisen x+60% kr./kWh. En ganske kraftig incitamentsstruktur sammenlignet med danske tariffer.
Der er desuden hhv. rabat/merbetaling afhængig af tidspunktet. Mellem kl. 8 og 20 er der et tillæg til basisprisen på 10%, omvendt mellem kl. 20 og 8 en rabat på 40%. – Kineserne har overhalet os indenom med de kostægte prissignaler, konstaterer Lars Gullev.
Overskudsvarme
I Tongchuan udnytter man ikke overkudsvarmen fra elforsyningen til helt ny aluminiumsfabrik. Elektriciteten kommer fra et nyt 4*350 MW kraftværk, der alene leverer el til aluminiumsfabrikken - ikke til elnettet.
Derfor er det oplagt at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket: Cirka 1.400-1.600MJ/s, hvilket er det dobbelte af max. varmebehovet i VEKS’ forsyningsområde.
Men de enkle løsninger er sjældent givet: Kraftværkets el er bundet 100% til aluminiumsproduktionen, og derfor afhænger overskudsvarmeproduktionen jo deraf. Det komplicerer udformningen af en generel varmeplan for byen. – Men hvor der er vilje er der vej: udfordringerne skal løses, hvis der skal skabes byer, hvor det er værd at leve, slutter Lars Gullev.