Specialet ”Nye tider - nye metoder” er en kritisk gennemgang af de samfundsøkonomiske analysemetoder, man i dag anvender ved projektforslag.
Utidssvarende rammer
– Det jeg primært har villet undersøge er, om analysemetoderne afspejler den fossilfri klima- og energi-politik, både her til lands men også i EU-regi, siger Theis. Konklusionen er ganske klar: NEJ…
Men hvad skal tilføjes, fjernes eller justeres, for at metodeparametrene vil afspejle målene?
– Gennem opgaven har jeg fundet frem til mange parametre, der burde ændres. Hvis man fx overvejer at konvertere et område med nuværende olieopvarmning, antages det i den samfundsøkonomiske analyse, at området opvarmes med oliefyr de næste 20 år i referencescenariet.
Svingende energiproduktion
En af Theis’ anbefalinger er, at man i højere grad skal have en systemisk og overordnet tilgang til energiplanlægning. Projektforslag betragtes alt for isolerede i de nuværende beregningsmetoder og afspejler ikke, at energisystemerne fremover vil gribe mere og mere ind i hinanden. Eksempler er solvarme og vind-el, der bogstaveligt svinger som vinden blæser.
Mange spørgsmål presser sig på: Kan et fjernvarmesystem optage overskydende vindmøllestrøm? Hvordan påvirkes økonomien i projektet af, at man anvender den overskydende strøm selv i stedet for at sælge den til fx Norge? Hvordan prisætter vi fleksibilitet og forsyningssikkerhed?
Specialets konklusion er, at vi anvender utidssvarende metodik i de samfundsmæssige metoder.
– De forældede regler bliver en bremseklods for udvikling, fastslår Theis. Jeg mener, at der er en stor værdi i at lave lovpligtige samfundsøkonomiske beregninger for varmesektoren. Det hindrer en sund udvikling for fjernvarmesektoren, at den nuværende beregningsmetode er utidssvarende. Den bør indeholde beskæftigelseseffekt, lokal udvikling, høj indenlandsk energiproduktion samt en masse mere. En tiltrængt modernisering er en vigtig opgave for Energistyrelsen og Finansministeriet. Mangler de inspiration og hjælp, kan de bare ringe, slutter Theis.