”13 mio. kr. retur til fjernvarmeforbrugerne i Brøndby”. En overskrift i Morgenavisen Jyllandsposten tirsdag den 3. januar 2006 blev startskuddet på et langt og opslidende sagsforløb i VEKS. Sagen, der eksploderede i omfang og yderligere sager, kørte frem til den 25. august 2008, hvor det endelige punktum blev sat: VEKS blev frikendt i alle anklager.
Blod på tanden
Erhvervsmanden Carsten Berger (CB) havde fået medhold fra Energitilsynet i sin klage over overskud i det lokale fjernvarmeværk i Brøndby. Efter denne sejr vendte CB nu skytset mod VEKS. Energitilsynet modtog derfor den 3. januar 2006 en klage fra CB, der i korte træk handlede om et overskud på 621 mio. kr., VEKS’ afskrivningspraksis og skattepligt af andre aktiviteter.
– Beskyldninger om ulovligt akkumulerede overskud på 621 mio. kr. kunne jo ikke forblive uimodsagte, forklarer Lars Gullev, direktør i VEKS. Samtidig havde VEKS vakt mediernes interesse; lurede en endnu ”bedre” historie end Brøndby-sagen?
Presse-beredskabet i VEKS bestod i hovedtræk i at få samlet VEKS’ hovedpointer i et forsvar mod de barske anklager og samtidig udpege Lars Gullev som eneste talsperson. VEKS udsendte en presse-meddelelse med forklaring af den kritiserede egenkapital, der umiddelbart syntes stor, men primært skyldtes endnu uafskrevne investeringer.
Interview-kontrakter (før man står foran rullende kameraer eller båndoptagere) blev sideløbende diskuteret mellem VEKS og pressen. Lars Gullev forklarede sagen i TV-Avisen, Radioavisen og gav adskillige interviews til de trykte medier.
2 x 10 minutters møde
Sideløbende med Energitilsynet og pressens interesse for VEKS’ regnskabsforhold havde CB begæret aktindsigt i en række forretningsområder årelangt tilbage (se faktaboksen). VEKS foreslog at mødes for at få specificeret aktindsigtens områder, da de var umådeligt omfattende.
Der blev aftalt møde om aktindsigt den 18. januar 2006. CB havde forinden anmodet om, at medbringe et hold fra TV Avisen til afklaringsmødet, hvilket blev afvist af VEKS. – Vi ville ikke acceptere, at skulle drøfte aktindsigten for snurrende kameraer, husker Lars Gullev og fortsætter; men mødet blev meget kort, da det hurtigt udviklede sig i en helt uventet retning. Ved mødets start tændte CB sin medbragte professionelle båndoptager tydeligt mærket Danmarks Radio for at kunne ”dokumentere” mødet. VEKS’ advokat satte hælene i og fjernede båndoptageren med den begrundelse, at optagelser efterfølgende kan redigeres til ukende-lighed. Derefter forlod CB i protest mødet, og historien om det korte møde blev efterfølgende til en artikel i avisen. I øvrigt er offentlige myndigheder ikke forpligtede til at lade en borger optage samtaler på bånd. Det har Folketingets Ombudsmand konkluderet i sin udtalelse nr. 2005-20-2.
Et møde en uge senere udviklede sig stort set på samme vis, da CB igen medbragte en båndoptager, der dog ikke denne gang var udlånt af DR.
– Sidenhen har vi ikke set Carsten Berger, siger Lars Gullev; al kommunikation er sket skriftligt direkte til Carsten Berger og/eller indirekte via Energitilsynet - og senere Energiklagenævnet.
Papirmængderne voksede
Den oprindelige sag voksede dels i omfang via utallige ekstra klager og forespørgsler, dels rejste CB en særskilt sag i Energitilsynet om VEKS’ ind- og udlånsvirksomhed.
– Fra sagen startede og cirka to et halvt år frem har VEKS skullet fremskaffe enorme mængder af materialer, der for nogle sagers vedkommende går mere end 20 år tilbage, fortæller Lars Gullev og fortsætter; vi har i VEKS brugt flere end 400 timer på sagen. Dertil skal lægges omkostninger til advokat- og revisorbistand, så alt i alt er sagsbehandlingen løbet op i mere end 600.000 kroner. I et non-profitselskab som VEKS kan denne omkostning kun dækkes af Vestegnens fjernvarmeforbrugere. En gruppe som CB oprindeligt mente var blevet snydt for 621 mio. kr.
Ting tager tid
VEKS fremskaffede og sendte dokumenter om sagen i en lind strøm til Energitilsynet, der sideløbende havde udført en stikprøveundersøgelse af en række danske fjernvarmeselskabers regnskabsprincipper. Undersøgelsen viste, at 10 ud af 26 værker skulle tilbagebetale forbrugerne penge. Dette afstedkom blandt andet den 1. november 2006 en leder i JyllandsPosten: En varm sag: 1,8 milliarder retur til forbrugerne…
Dansk Fjernvarme forklarede problem-erne med, at værkerne typisk ikke har specificeret kommende investeringer tilstrækkeligt, eller har henlagt penge for at undgå, at varmeprisen svinger fra år til år.
I slutningen af 2006 blev VEKS frikendt i samtlige punkter. Det fremgik af Energitilsynets første Udkast til notat om sagen, der blev sendt i høring blandt parterne; VEKS og CB. VEKS fik Energitilsynets ord for ikke på noget tidspunkt at have ”sparet penge” op på fjernvarmeforbrugernes bekostning. Energitilsynet havde dog af egen drift taget forrentning af interessenternes indskudskapital op, og mente, at VEKS skulle tilbagebetale 18,5 mio. kr. til fjernvarmeforbrugerne. Pressen var også hér med på sidelinjen. I starten af december blev VEKS anmodet om aktindsigt i korrespondancen mellem VEKS, Carsten Berger og Energitilsynet. VEKS modsatte sig naturligvis heller ikke denne aktindsigtsbegæring.
Afmagt og handling
Energitilsynets tilkendegivelse - ikke afgørelse - blev først officielt udmeldt den 26. februar 2007. Deraf fremgik, at ejerne af VEKS skulle give afkald på føromtalte 18,5 mio. kr.
Inden tilkendegivelsen var offentligt tilgængelig kunne man dog læse i avisen, at der var udsigt til billigere fjernvarme på Vestegnen. CB tog for det første æren for tilbagebetalingen af de 18,5 mio. kr. - en sag, som Energitilsynet af egen drift tog op. Forrentning af indskudskapital har aldrig været blandt CB ”anklagepunkter”. For det andet refererede pressen CB for, at det var hans fortjeneste, at varmeprisen vil falde efter 2009.
– Afmagt blev heldigvis hurtigt afløst af handling, siger Lars Gullev. Vores pressemeddelelse kom derfor også til at handle om, at varmeprisen ganske vist falder, men udelukkende fordi VEKS er gældfri efter 2009. Dette forhold har været kendt siden VEKS blev stiftet i 1984, og har fremgået af alle selskabets vedtægter, udbygningsplaner og langtidsbudgetter. VEKS’ gældfrihed har INGEN relation til Energitilsynets afgørelse.
Alle anklager afvist
I korte træk rullede sagerne videre med yderligere dokumentfremskaffelse, møder og sagsfremstilling. Tilkendegivelsen blev til et pålæg, som VEKS ankede til Energiklagenævnet. CB ankede tillige afgørelsen til Energiklagenævnet, som dog i april i år afviste at behandle klagen fra CB. Samme besked kom i august i år fra Energitilsynet i sagen om VEKS’ ind- og udlånsvirksomhed: CB var ikke klageberettiget, da han ikke havde en ”individuel interesse” i udlånssagen.
”Energitilsynet behandlede sagen af egen drift”, og det endte med, at VEKS den 18. august i år blev frikendt i alle spørgsmål i sin håndtering af udlån. En uge senere ophævede Energiklagenævnet Energitilsynets påbud om, at VEKS skal tilbagebetale 18 mio. kr. - i den oprindelige og mest omfattende sag.
– Det er selvfølgelig en stor lettelse, at alle sager nu er afsluttet. Energiklage-nævnet og Energitilsynet har afvist anklagerne og dermed givet VEKS medhold, siger Lars Gullev og slutter; men det er tankevækkende, hvor stor ståhej en sag uden substans har givet - for ingenting.
Dertil kommer de mange omkostninger sagsbehandlingen har påført Energitilsynet, Energiklagenævnet, Indenrigsministeriet etc…