Prognoser er et vigtigt værktøj ikke kun til økonomistyring og budgetlægning, men også når det gælder vurdering af veksler- og spidslastkapacitet i VEKS’ system.
I forbindelse med VEKS’ reviderede budget 2014 arbejdes der med en ny metode for opstilling af prognosen. Den nye metode betyder, at det forventede varmeforbrug sættes 5 - 7 % mindre end den metode, der hidtil er blevet benyttet.
En fælles beregningsmetode
VEKS samarbejder med CTR og HOFOR eksempelvis i det fælles projekt Varmeplan Hovedstaden, hvor fælles prognoser for varmebehovet benyttes til vurdering af fremtidens fjernvarmeforsyning, fortæller Troels Duhn. Til dette projekt og i andre sammenhænge er anvendt en prognose for varmebehovet, som bygger på det opgjorte salg til selskaberne, de meldinger, der er kommet fra selskaberne om forventede nytilslutninger og energibesparelser. Salget er korrigeret i forhold til de seneste 10 års reelle antal graddage. Især det sidste giver en ændring i forhold til den tidligere benyttede metode, hvor VEKS har benyttet den sædvanlige normalårskorrektion. I VEKS historie har gennemsnittet af graddage ligget 5 - 7 % under normalåret. Derfor giver det mening i stedet at benytte de sidste 10 års reelle graddage. Alt i alt giver denne nye beregningsmetode, at der budgetteres med et mindre varmebehov og dermed indgår for eksempel mindre af den dyre spidslast i budgettet.
Prognoser for tilslutninger og energibesparelser er fundet sammen med de enkelte selskaber, der har fortalt om deres bud på fremtiden. Hvert andet år vil VEKS’ følge op på prognosen i samarbejde med distributionsselskaberne. Til efteråret vil dette være et af fokusområderne på den årlige besøgsrunde.