For tre år siden meldte Søren Tvingsholm sig til Røde Kors’ beredskab: Det danske bidrag består i at rejse en BaseCamp, uanset hvor i verden katastrofen opstår. For to år siden var det jordskælvet i Sichuan-provinsen i Kina. I år var det i forbindelse med jordskælvet i Haiti.
Af Søren Tvingsholm
Jeg kom til Haiti seks måneder efter selve udbruddet. Det første jeg tænkte var; hvad har de brugt tiden til? Det jeg så, var en by i ruiner. Skråninger, hvor husene var rutchet ned over hinanden. Fleretagers betonhuse, som var faldet som korthuse.
Det tog mig flere dage at opdage, at der faktisk foregik genopbygningsarbejde.
Alt skal væk
Forestil dig en fattig millionby, hvor store områder er slum - og samtidig bygget så tæt, at der flere steder ikke kan køre biler. Forestil dig så, at det hele ligger i ruiner. Betingelsen for at komme i gang med genopbygningen er, at alt bliver fjernet, hvilket er en uoverskuelig opgave for et af verdens fattigste lande. Et land hvor staten ikke er i stand til at betale og organisere hjælpen. Et land hvor den enkelte må klare sig selv.
Alle ledige kvadratmeter i millionbyen er udnyttet til teltbyer. Der er cirka 1.100 af disse camps i og omkring Port-au-Prince. Jeg var på besøg i en teltby, hvor der boede cirka 600 personer. I det ene hjørne af pladsen var Røde Kors arbejdere og lokale ved at bygge ”permanente midlertidige boliger”. Målet er, at få folk ud af teltene, inden den næste katastrofe rammer: Orkaner. Desværre er problemet, at de nye teltbyer kun kan rumme 300 personer.
Det lyder måske som en jammerdal, men der sker forbedringer.
Et af de helt store resultater af den internationale nødhjælp er, at der ikke er udbrudt nogen epidemier. Den væsentligste årsag er, at der er gjort meget for at forbedre hygiejnen i teltlejrene. Der er eksempelvis etableret toiletter, som bliver tømt dagligt, og der bliver leveret renset vand til alle lejrene.
Hjælpearbejdets forudsætning
En BaseCamp er en teltlejr for Røde Kors folk. Det er populært sagt et hotel for hjælpearbejdere, hvor de kan få en seng og tre måltider dagligt. BaseCamp er en ret ny foranstaltning. Tidligere måtte hjælpearbejderne klare sig selv - finde et sted at spise og overnatte. Det betød, at de ofte måtte bukke under for sygdom og stress, og så var de jo ikke meget værd.
”Permanent midlertidig bolig”
BaseCampen består af køkken og spisetelt, toiletter og bad samt 15 beboelsestelte med hver seks kabiner. I hver kabine er der en seng med lagen og hovedpude, en reol og en lampe. Du kan få vasket dit tøj, og der er tilknyttet en sygeplejerske. Vi har egne generatorer, et vandrensningsanlæg, der kan lave drikkevand direkte fra kloakken. Det tager os (fire mand) sammen med lokal arbejdskraft tre uger at rejse BaseCampen. Vi har mad og andre forsyninger med til den første måned. Når BaseCampen står hjemme i DK vejer den 30 tons, og er organiseret i kasser, så den kan lastes på et transportfly og sendes af sted inden for to døgn.
48 grader i skyggen
På trods af haitianernes elendige betingelser efter jordskælvet er det bemærkelsesværdigt, at haitianerne er søde, glade, smilende og utroligt velklædte. Hvordan de bærer sig ad skal man vist være indfødt for at kunne forstå.
Selv havde jeg nok at gøre med at overleve varmen. En dag målte vi 53 grader i solen, men så kunne vi bare gå ind i skyggen: Der var kun 48 grader. Derfor var det på en måde rart at komme hjem til sit lille fjernvarmenet, hvor der kun er 25 - 30 grader, der hvor vi arbejder. I de uger jeg opholdt mig på Haiti, havde jeg fri uden løn fra VEKS og blev lønnet af Røde Kors.
Jeg skal hilse fra haitianerne og sige tak for indsatsen til VEKS samt kollegerne, der løste mine opgaver.