VEKS har tre IT-Sikkerhedsfoldere til VEKS’ medarbejdere. Målet med folderne er at beskytte VEKS’ data herunder data vedr. kunder, samarbejdspartnere etc.
Skatten
De tre nye IT-Sikkerhedsfoldere har det fælles sigte, at både medarbejdere og konsulenter skal være endnu mere opmærksomme og bevidste om at beskytte skatten, nemlig data.
Er der udbrudt krig? Vi møder ofte ord som forsvar, undvig angreb, beskyt dig selv, beskyt værdierne…
Ja, det kan minde om krigslignende tilstande, for virksomheder (og privatpersoner) er under konstant angreb af fjendtlige kræfter. Derfor træner VEKS konstant medarbejderne i at forsvare og undgå angreb med det mål at beskytte skatten: Vores data.
Tre foldere - tre målgrupper
De tre IT-Sikkerhedsfoldere er henvendt til tre målgrupper.
Medarbejderfolderen (blå) er en udførlig gennemgang af VEKS’ IT-sikkerhed og regler.
Persondatafolderen (bordeaux) er henvendt til VEKS’ medarbejdere, samt eksterne samarbejdspartnere, der skal forholde dig i forhold til GDPR, når man arbejder med persondata eller fortrolige data.
Samarbejdspartner-folderen (grøn) er henvendt til eksterne leverandører, konsulenter m.fl. VEKS har en række sikkerhedskrav, som eksterne samarbejdspartnere skal kende, inden de begynder at arbejde for VEKS.
Folderne er et af en række kommende initiativer inden for IT-Sikkerhed for at skærpe, at medarbejderne er bevidste og opmærksomme. ALTID.