Relancering af www.fjernvarme.info

Hjemmesiden giver svar på en lang række dagligdags spørgsmål

1. september 2016

Den nye hjemmeside er henvendt direkte til borgeren, der enten allerede har valgt fjernvarme eller overvejer at få fjernvarme. 

Hjemmesiden har til formål at give svar på helt umiddelbare spørgsmål som: kan jeg få fjernvarme, hvem skal jeg henvende mig til, hvad koster det og eventuelle tilskudsordninger. 

Til målgruppen der har fjernvarme, skal hjemmesiden blandt andet give svar på, hvordan bruger jeg varmen bedst muligt, fejlfinding hvis der er for lidt varme, og hvem skal jeg kontakte.

Husk at linke 
Den nye portals succes afhænger af, om brugerne overhovedet kan finde siden. Derfor opfordrer FIF Marketing - som står bag siden - til, at alle landets fjernvarmeselskaber fra deres respektive hjemmesider linker til den nye portal. Portalens information er så generel, at mange fjernvarmekunder vil have gavn af at finde informationen ét sted. Samtidig kan fjernvarme.info erstatte det lokale fjernvarmeselskabs forpligtelser i forhold til eksempelvis energispareråd, tilskudsordninger, miljøforhold etc - alt sammen emner, som er generelle og uden lokale vinkler og tilsnit.