Debatindlæg af Lars Gullev, direktør VEKS og Trine Lindegaard Holmberg, direktør ARGO. Bragt i Altinget Forsyning 21-3-2022
Med den russiske invasion af Ukraine for godt 14 dage siden, ser vi nu et Europa, som de færreste af os havde drømt om at skulle opleve.
Som i alle krige lider civilbefolkningen mest og mere end to millioner ukrainere er allerede flygtet mod vest. I Europa stiger priserne på el, naturgas og olie med et tempo, der ikke er set siden energikriserne i 1970’erne.
Som en konsekvens af krigen i Ukraine kan en reduktion af de russiske naturgasleverancer til Europa ikke udelukkes. Rusland leverer omkring 40% af al naturgas i EU (I 2021 var importen fra Rusland 155 mia. m3). Særligt østeuropæiske lande samt Tyskland og Italien er dybt afhængige af russisk gas. Da EU dækker næsten 25% af sit energibehov med naturgas, er det derfor meget alvorligt, hvis Rusland reducerer - eller lukker - for sine naturgasleverancer.
Vores dagsorden skal ændres. Nu.
Det er derfor helt naturligt, at der i Folketinget er bred politisk opbakning til at reducere afhængigheden af naturgas. Ja, det Radikale Venstre går så langt som til at opfordre de danske fjernvarmeselskaber til inden udgangen af 2022 at udarbejde udbygningsplaner, der dækker alle fjernvarmeområder i den grønne varmeplan for at sikre 90% udfasning af naturgas i fjernvarmeområderne senest i 2026.
Krigen i Ukraine viser dels hvordan sikkerhedspolitik og energipolitik er helt tæt forbundet, dels hvor hurtigt den politiske dagsorden kan - og skal - ændres.
Vi skal ikke længere tilbage end til den 2. februar 2022, hvor EU-Kommissionen ved et nyt klassifikationssystem (taksonomien), gjorde investeringer i atomkraft og naturgas til grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer. I dag er det nok meget begrænset, hvem der vil investere i naturgasprojekter, hvis projekterne er baseret på russisk naturgas.
Udnyt forbrændingskapaciteten
I den aktuelle energiforsyningsmæssige krisesituation står vi i Danmark bedre end de fleste andre lande i EU. Vi har et velfungerende fjernvarmesystem, der mange steder er baseret på flere varmekilder som eksempelvis varme fra affaldsenergianlæg, kraftvarmeværker baseret på bæredygtig biomasse, overskudsvarme fra industrien, eldrevne varmepumper mv.
At udnytte varmen fra affaldsenergianlæg var faktisk der, hvor dansk fjernvarme tog sin begyndelse i 1903, så vi har at gøre med en velgennemprøvet teknologi.
I affaldsenergi- og fjernvarmesektoren kan vi være med til at gøre en væsentlig forskel. Lad os her og nu glemme alt om Lukkeliste for forbrændingsanlæg og reduktion af forbrændingskapacitet.
Ved at importere ikke-genanvendeligt restaffald fra vore EU-naboer vil vi kunne udnytte forbrændingskapaciteten på de nuværende affaldsenergianlæg fuldt ud.
Det vil være en win-win situation på flere områder. Den danske CO2-udledning vil ganske vist stige marginalt, men på EU-niveau vil der være en samlet reduktion i CO2-udledningen. Tiden er ikke til suboptimering inden for nationale grænser, men derimod optimering indenfor EU’s grænser.
Derudover vil en bedre udnyttelse af forbrændingskapaciteten reducere omkostningerne til affaldshåndtering for den enkelte dansker. Og fjernvarmeprisen fra de affaldsenergianlæg vil falde til glæde for kunderne.
Endelig vil anvendelse af importeret affald fortrænge bæredygtig biomasse, olie og naturgas, der i stedet kan anvendes af de kunder, der ikke har noget alternativ. Det gælder såvel indenfor som udenfor Danmarks grænser. Vi taler selvfølgelig her om importeret restaffald, der ikke kan genanvendes, og ellers ville blive lagt på losseplads – hvilket sker i stor skala i Europa i dag.
Det er nu vi i den danske affaldsenergi- og fjernvarmesektor kan vise solidaritet med dem, der ikke har noget umiddelbart alternativ til russisk naturgas.
Og samtidig få synliggjort den styrke, der ligger i at være fælles om energien.