Fjernvarmeskolen

En ny portal ”Fjernvarmeskolen.dk” giver viden på mange niveauer om - ja, fjernvarme

25. september 2012

Undervisningsmaterialet er udarbejdet til anvendelse fra 7. klasse i fysik eller som et tværfagligt projekt i naturfagene fra 7. klasse. Undervisningsforløbene kan afvikles i enten en kort udgave, som er 2-3 lektioner, eller et længere forløb som dækker cirka 12 lektioner. Det nye undervisningsmateriale er nøje beskrevet i lærervejledningen og afprøvet på målgruppen.

Kontakt til skolerne
FIF Marketing efterlyser fjernvarmeselskabernes hjælp til at kontakte de lokale folkeskoler. Der skal hermed lyde en opfordring om at udbrede kendskabet til fjernvarmeskolen.dk.
Fjernvarmeselskaberne modtager derfor materiale fra FIF Marketing, som skal sendes videre ud til folkeskolerne i lokalområdet. På den måde kan varmeselskaberne holde den primære kontakt til skolerne og eventuelt invitere skoleklasser til en fremvisning af varmeværket. FIF Marketing understreger, at hvis de lokale fjernvarmeselskaber ikke har ressourcer til selv at håndtere denne opgave, vil FIF selv kontakte skolerne - men skal naturligvis lige have en melding herom. Ud over den direkte henvendelse til skolerne har der været bragt en artikel om fjernvarmeskolen.dk  i ”Fjernvarmen” og i bladet ”Skolen” foruden annoncer i to skolemagasiner.